Teologi
Når vi nu har Bibelen, hvorfor kan vi så ikke nøjes med den?
Virkeligheden er, at vi har det med at fordreje og forandre alt, hvad der kommer fra Gud. Og når det er sket ned gennem tiderne, har nogle mennesker sat sig ned for at tale om det aktuelle problem. Og det de kom frem til ud fra Bibelen formulerede de i korte, præcise og umisforståelige vendinger.
Derfor har vi bekendelserne, og derfor læser vi også dem.
Når vi nu har Bibelen, hvorfor kan vi så ikke nøjes med den?
Virkeligheden er, at vi har det med at fordreje og forandre alt, hvad der kommer fra Gud. Og når det er sket ned gennem tiderne, har nogle mennesker sat sig ned for at tale om det aktuelle problem. Og det de kom frem til ud fra Bibelen formulerede de i korte, præcise og umisforståelige vendinger.
Derfor har vi bekendelserne, og derfor læser vi også dem.
Ritualbogen
Her på siden kan du se og læse menighedens ritualbog.
Klik på dette link for at åbne.
God læselyst !
Her på siden kan du se og læse menighedens ritualbog.
Klik på dette link for at åbne.
God læselyst !
Det teologiske grundlag
- Den apostolske bekendelse [+]Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber.
Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Amen - Den nikænske bekendelse [+]Jeg (vi) tror på én Gud, den almægtige Fader, himmelens og jordens, alt det synliges og usynliges skaber.
Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds enbårne Søn, som er født af Faderen før alle tider, Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud, født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen, ved hvem alt er skabt, som for os mennesker og for vor frelse steg ned fra himlene og blev kød ved Helligånden af Jomfru Maria og blev menneske, som også blev korsfæstet for os under Pontius Pilatus, blev pint og begravet og opstod på tredje dagen ifølge skrifterne og opfor til himmels, sidder ved Faderens højre hånd og skal komme igen i herlighed for at dømme levende og døde, og der skal ikke være ende på hans rige.
Og på Helligånden, som er Herre, og som levendegør, som udgår fra Faderen og fra Sønnen, som tilbedes og æres tillige med Faderen og Sønnen, som har talt ved profeterne.
Og på én, hellig, almindelig og apostolisk kirke.
Jeg (vi) bekender én dåb til syndernes forladelse og forventer de dødes opstandelse og den kommende verdens liv.Den nikænske trosbekendelse er her gengivet i samme form som i Den danske Salmebog
- Den athanasianske bekendelse [+]Skrevet mod Arianerne
Enhver som vil frelses, må frem for alt have den almindelige tro. Enhver som ikke bevarer den hel og uforfalsket, vil uden tvivl gå evig fortabt.
Men dette er den almindelige tro, at vi ærer een Gud i en trehed og treheden i en enhed uden at sammenblande personerne eller adskille væsenet. Faderens person er nemlig en for sig, Sønnens en for sig, Helligåndens en for sig. Men Faderens Sønnens og Helligåndens guddom er een, deres herlighed er lige stor, deres majestæt lige evig. Som Faderen er, sådan er Sønnen og sådan er Hel- ligånden. Faderen er uskabt, Sønnen er uskabt, Helligånden er uskabt. Faderen er umålelig, Sønnen er umålelig, Helligånden er umålelig. Faderen er evig, Sønnen er evig, Helligånden er evig. Og dog er der ikke tre, som er evige, men een som er evig, ligesom der ikke er tre, som er uskabte, eller tre, som er umålelige. I lige måde er Faderen almægtig, Sønnen almægtig, og Helligånden almægtig, og dog er der ikke tre som er almægtige, men een som er almægtig. På samme måde er Faderen Gud, Sønnen Gud og Helligånden Gud, og dog er der ikke tre guder, men een Gud. På samme måde er Faderen Herre, Sønnen Herre og Helligånden Herre, og dog er der ikke tre Herrer, men een Herre. For ligesom vi ifølge den kristelige sandhed nødes til at bekende hver enkelt person for sig som Gud og Herre, således forbyder den almindelige tro os at tale om tre Guder eller tre Herrer. Faderen er ikke dannet eller skabt eller født af nogen. Sønnen er af Faderen alene, ikke dannet eller skabt, men født. Helligånden er af Faderen og Sønnen, ikke dannet eller skabt eller født, men udgår fra dem. Der er altså een Fader, ikke tre fædre, een Søn ikke tre Sønner, een Helligånd, ikke tre Helligånder. Og i denne trehed er intet tidligere eller senere, intet større eller mindre, men alle tre personer er indbyrdes lige evige og lige store, således at i alle ting både treheden, som allerede forhen er sagt, bør æres i enheden, og enheden i treheden.
Den, som altså vil frelses, må mene således om treenigheden. Men det er nødvendigt for den evige frelse, at han også ærligt tror på vor Herre Jesu Kristi menneskevordelse.
Det er altså den rette tro, at vi tror og bekender, at vor Herre Jesus Kristus, Guds Søn, er Gud og menneske, Gud, født af Faderens væsen før tiderne, og menneske, født af moderens væsen i tiden, fuldkommen Gud, fuldkomment menneske, bestående af en fornuftig sjæl og menneskeligt kød, Faderen lig efter sin guddommelige natur, ringere end Faderen efter sin menneskelige. Endskønt han er Gud og menneske, er han dog ikke to, men een Kristus, een, ikke ved den guddommelige naturs forvandling til kød, men ved den menneskelige naturs indoptagelse i Gud, i det hele een, ikke ved væsenets sammenblanding, men ved personens enhed, for ligesom den fornuftige sjæl og kødet er eet menneske, således er Gud og menneske een Kristus, som led for vor frelse, nedfor til helvede, opstod på tredje dag fra de døde, opfor til himlene, sidder ved Gud Faders den almægtiges højre hånd, derfra han skal komme for at dømme levende og døde. Ved hans komme skal alle mennesker opstå med deres legemer, og de skal aflægge regnskab for deres gerninger, og de, som har gjort godt, skal gå ind i det evige liv, men de, som har gjort ondt, til den evige ild.
Dette er den almindelige tro, og hvis nogen ikke tror den ærligt og fast, vil han ikke kunne blive frelst.
- Luther om troen [+]Troen således som en husfader letfatteligt skal lære sin husstand den.
Den første artikel: Om skabelsen
Jeg tror på Gud Fader, den almægtige, himlens og jordens skaber.
Det vil sige: Jeg tror, at Gud har skabt mig og alle andre skabninger; at han har givet mig legeme og sjæl, øjne, øren og alle lemmer, fornuft og alle sanser og endnu opholder alt dette; at han giver klæder og sko, mad og drikke, hus og hjem, hustru og børn, marker, kvæg og alt, hvad jeg ejer; at han rigeligt og dagligt sørger for alt, hvad jeg behøver til næring for dette legeme og liv, skærmer mig mod al fare og vogter og bevarer mig for alt ondt; og alt dette gør han af lutter faderlig og guddommelig godhed og barmhjertighed uden nogen fortjeneste og værdighed hos mig. For alt dette skylder jeg at takke og prise ham og tjene ham og være ham lydig. Det er vist og sandt.
Den anden artikel: Om genløsningen
Og på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til Dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Det vil sige: Jeg tror, at Jesus Kristus, sand Gud, født af Faderen i evighed, og tillige sandt menneske, født af Jomfru Maria, er min Herre, som har genløst mig fortabte og fordømte menneske, erhvervet og vundet mig fra alle synder, fra døden og fra Djævelens magt, ikke med guld eller sølv, men med sit hellige og dyrebare blod og med sin uskyldige lidelse og død, for at jeg skal være hans egen og i hans rige leve under ham og tjene ham i evig retfærdighed, uskyldighed og salighed, ligesom han er opstanden fra de døde, lever og regerer i evighed. Det er vist og sandt.
Den tredje artikel: Om helliggørelsen
Jeg tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Det vil sige: Jeg tror, at jeg ikke af egen evne og kraft kan tro på Jesus Kristus, min Herre, eller komme til ham, men Helligånden har kaldet mig ved evangeliet, har oplyst mig med sine gaver, har helliget og opholdt mig i den rette tro, ligesom han kalder, samler, oplyser og helliger hele den kristne menighed på jorden og bevarer den hos Jesus Kristus i den rette, ene tro. I denne kristne menighed forlader han daglig mig og alle troende al synd rigelig og vil på den yderste dag opvække mig og alle døde og i Kristus give mig med samt alle troende evigt liv. Det er vist og sandt. - Luther om fadervor [+]Fadervor således som en husfader letfatteligt skal lære sin husstand det.
Fader vor, du som er i himlene!
Det vil sige: Gud vil dermed indbyde os til at tro, at han er vor rette Fader og vi hans rette børn, for at vi trygt og med fuld tillid skal bede ham, som kære børn beder deres kære fader.
Den første bøn:
Helliget vorde (blive) dit navn
Det vil sige: Guds navn er vel helligt i sig selv; men vi beder i denne bøn, at det også må blive helligt hos os. Hvorledes sker det? Når Guds ord læres klart og rent, og vi som Guds børn også lever helligt efter det. Hjælp os dertil, kære Fader i Himmelen! Men den, som lærer og lever anderledes, end Guds ord lærer, han vanhelliger Guds navn hos os. Bevar os derfra, himmelske Fader!
Den anden bøn:
Komme dit rige
Det vil sige: Guds rige kommer vel af sig selv uden vor bøn; men vi beder i denne bøn, at det også må komme til os. Hvorledes sker det? Når den himmelske Fader giver os sin Helligånd, så vi ved hans nåde tror hans hellige ord og lever gudfrygtigt her i tiden og hisset i evigheden.
Den tredje bøn:
Ske din vilje som i himlen således også på jorden
Det vil sige: Guds gode, nådige vilje sker vel uden vor bøn; men vi beder i denne bøn, at den også må ske hos os. Hvorledes sker det? Når Gud bryder og hindrer enhver ond plan og vilje, der ikke vil lade os hellige hans navn og ikke lade hans rige komme, hvad der jo er Djævelens, verdens og vort køds vilje, men styrker og bevarer os faste i hans ord og i troen på ham til vor sidste stund. Dette er hans nådige, gode vilje.
Den fjerde bøn:
Giv os i dag vort daglige brød
Det vil sige: Gud giver dagligt brød, også uden vor bøn, endog til alle onde mennesker; men vi beder i denne bøn, at han vil lade os skønne på det og modtage vort daglige brød med taksigelse. Hvad forstås da ved dagligt brød? Alt, hvad der behøves til livets ophold og trivsel, for eksempel mad, drikke, klæder, sko, hus, hjem, marker, kvæg, penge, ejendom, from ægtefælle, fromme børn, fromme medhjælpere, from og retsindig øvrighed, god regering, godt vejrlig, fred, sundhed, tugt og ære, gode venner, trofaste naboer og alt, hvad her nævnes kan.
Den femte bøn:
Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere
Det vil sige: Vi beder i denne bøn, at vor Fader i Himmelen ikke vil se på vor synd og for dens skyld afvise vor bøn. For vi er ikke værdige til noget af det, vi beder om, og har heller ikke fortjent det. Men vi beder, at han vil give os alt af nåde. Thi vi synder daglig meget og fortjener kun straf. Sådan vil vi i sandhed også selv af hjertet tilgive og gøre godt mod dem, der forsynder sig mod os.
Den sjette bøn:
Og led os ikke (ind) i fristelse
Det vil sige: Gud frister vel ingen; men vi beder i denne bøn, at Gud vil vogte og bevare os, for at Djævelen, verden og vort kød ikke skal bedrage os og forføre os til mistro, fortvivlelse og anden stor skam og last, og at vi, dersom vi således angribes, dog til sidst må vinde og beholde sejren.
Den syvende bøn:
Men fri os fra det onde
Det vil sige: Vi beder i denne bøn under ét, at Faderen i Himmelen vil fri os fra alt, hvad der kan skade os på legeme og sjæl, ejendom og ære, og endelig, når vor sidste time kommer, unde os en salig død og i nåde tage os fra denne tåredal til sig i Himmelen. Amen.
Det vil sige: At jeg skal være vis på, at Faderen i Himmelen tager imod vore bønner og hører dem, for han har selv befalet os at bede sådan og lovet, at han vil høre os. Amen, amen, det betyder: Ja, ja, det skal ske således. - Luther om de 10 bud [+]Troen således som en husfader letfatteligt skal lære sin husstand den.
Den første artikel: Om skabelsen
Jeg tror på Gud Fader, den almægtige, himlens og jordens skaber.
Det vil sige: Jeg tror, at Gud har skabt mig og alle andre skabninger; at han har givet mig legeme og sjæl, øjne, øren og alle lemmer, fornuft og alle sanser og endnu opholder alt dette; at han giver klæder og sko, mad og drikke, hus og hjem, hustru og børn, marker, kvæg og alt, hvad jeg ejer; at han rigeligt og dagligt sørger for alt, hvad jeg behøver til næring for dette legeme og liv, skærmer mig mod al fare og vogter og bevarer mig for alt ondt; og alt dette gør han af lutter faderlig og guddommelig godhed og barmhjertighed uden nogen fortjeneste og værdighed hos mig. For alt dette skylder jeg at takke og prise ham og tjene ham og være ham lydig. Det er vist og sandt.
Den anden artikel: Om genløsningen
Og på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til Dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Det vil sige: Jeg tror, at Jesus Kristus, sand Gud, født af Faderen i evighed, og tillige sandt menneske, født af Jomfru Maria, er min Herre, som har genløst mig fortabte og fordømte menneske, erhvervet og vundet mig fra alle synder, fra døden og fra Djævelens magt, ikke med guld eller sølv, men med sit hellige og dyrebare blod og med sin uskyldige lidelse og død, for at jeg skal være hans egen og i hans rige leve under ham og tjene ham i evig retfærdighed, uskyldighed og salighed, ligesom han er opstanden fra de døde, lever og regerer i evighed. Det er vist og sandt.
Den tredje artikel: Om helliggørelsen
Jeg tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Det vil sige: Jeg tror, at jeg ikke af egen evne og kraft kan tro på Jesus Kristus, min Herre, eller komme til ham, men Helligånden har kaldet mig ved evangeliet, har oplyst mig med sine gaver, har helliget og opholdt mig i den rette tro, ligesom han kalder, samler, oplyser og helliger hele den kristne menighed på jorden og bevarer den hos Jesus Kristus i den rette, ene tro. I denne kristne menighed forlader han daglig mig og alle troende al synd rigelig og vil på den yderste dag opvække mig og alle døde og i Kristus give mig med samt alle troende evigt liv. Det er vist og sandt. - Luther om dåb [+]Den hellige dåbs sakramente således som en husfader letfatteligt skal lære sin husstand derom.
For det første: Hvad er dåben?
Dåben er ikke vand slet og ret, men den er vandet, indeholdt i Guds bud og forbundet med Guds ord. Hvilket er da dette Guds ord? Det siger vor Herre Kristus i det sidste kapitel hos Matthæus: “Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.”
For det andet: Hvad giver eller gavner dåben?
Den virker syndernes forladelse, genløser fra døden og Djævelen og giver alle dem, som tror det, den evige salighed, således som Guds ord og løfte lyder. Hvordan lyder da dette ord og løfte? Det siger vor Herre Kristus i det sidste kapitel hos Markus: “Den, som tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes.”
For det tredje: Hvorledes kan vand virke så store ting?
Det er så vist ikke vand, der virker det, men Guds ord, som er med og ved vandet, og troen, der stoler på Guds ord forbundet med vandet. Thi uden Guds ord er vandet vand slet og ret og ingen dåb; men med Guds ord er det en dåb, det vil sige: et livets vand, fuldt af nåde, og et bad til genfødelse ved Helligånden, således som apostlen Paulus siger til Titus i det tredje kapitel: “Han frelste os ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser, for at vi, gjort retfærdige ved hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til evigt liv.” Det er vist og sandt.
For det fjerde: Hvad betyder det da, at der bruges vand ved dåben?
Det betyder, at den gamle Adam i os skal druknes ved daglig anger og bod og dø med alle synder og onde lyster, og at der i stedet for daglig skal fremkomme og opstå et nyt menneske, som skal leve evigt for Gud i retfærdighed og renhed. Hvor står det skrevet? Apostlen Paulus siger til romerne i det sjette kapitel: “Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at, at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv.” - Luther om nadver [+]Alterets sakramente således som en husfader letfatteligt skal lære sin husstand derom.
Hvad er alterets sakramente?
Det er vor Herre Jesu Kristi sande legeme og blod under brødet og vinen, og det er indstiftet af Kristus selv for os kristne til at spise og drikke.
Hvor står det skrevet?
Således skriver de hellige evangelister Matthæus, Markus og Lukas og apostlen Paulus: Vor Herre Jesus Kristus i den nat, da han blev forrådt, tog brødet, takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde: “Tag dette og spis det; det er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til min ihukommelse!” Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet, takkede, gav dem den og sagde: “Drik alle heraf; denne kalk er den nye pagt i mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, så ofte som I drikker den, til min ihukommelse!” I stedet kan anvendes: Vor Herre Jesus Kristus tog i den nat, da han blev forrådt, et brød, takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde: “Tag det og spis det; dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!” Ligeså tog han også bægeret efter måltidet, takkede, gav dem det og sagde: “Drik alle heraf; dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!”
Hvad gavner det da at spise og drikke således?
Det ser vi af disse ord: “Givet og udgydt for jer til syndernes forladelse,” nemlig, at ved disse ord gives os i sakramentet syndernes forladelse, liv og salighed. Thi hvor syndernes forladelse er, der er også liv og salighed.
Hvorledes kan det, legemligt at spise og drikke, have denne virkning?
Det er så vist ikke at spise og drikke, der gør det, men de ord, der står: “Givet og udgydt for jer til syndernes forladelse.” Thi disse ord er sammen med det, legemligt at spise og drikke, hovedsagen i sakramentet, og den, som tror disse ord, han har, hvad de siger, og som de lyder, nemlig syndernes forladelse.
Hvem modtager da dette sakramente værdigt?
Faste og legemlig beredelse er vel en smuk udvortes tugt; men ret værdig og vel skikket er den, som har troen på disse ord: “Givet og udgydt for jer til syndernes forladelse.” Men den, som ikke tror disse ord eller tvivler, han er uværdig og uskikket; thi ordet “for jer” kræver just troende hjerter. - Luther om skriftemål [+]Hvorledes man skal lære jævne folk at skrifte.
Hvad er skriftemålet?
Skriftemålet omfatter to dele. For det første, at man bekender synderne; for det andet, at man mod- tager absolutionen eller tilgivelsen fra skriftefaderen som fra Gud selv og ikke tvivler på den, men fast tror, at synderne dermed er tilgivet for Gud i Himmelen.
Hvilke synder skal man da skrifte?
Over for Gud skal man påtage sig skyld for alle synder, også for dem, vi ikke kender, således som vi gør i Fadervor. Men over for skriftefaderen skal vi kun bekende de synder, som vi ved af og føler i hjertet.
Hvad er det for nogle?
Betragt i lyset af de ti bud, hvad du er, om du er fader, moder, søn, datter, husfader, husmoder eller tjenende - om du har været ulydig, utro, doven, vred, fræk, kivagtig, om du har gjort ondt ved ord eller gerninger, om du har stjålet, været forsømmelig eller skødesløs eller gjort fortræd.
Giv mig en kort vejledning til at skrifte!
Således skal du sige til skriftefaderen: “Jeg beder dig om, at du vil høre mit skriftemål og for Guds skyld tilsige mig syndsforladelsen.” “Sig frem!” “Jeg stakkels synder bekender mig for Gud skyldig i alle synder. Særlig bekender jeg for dig, at jeg er karl eller pige o.s.v., men desværre ikke tjener mit herskab med troskab; thi her og der har jeg ikke gjort, hvad de påbød mig, jeg har gjort dem vrede og fået dem til at bande, jeg har været forsømmelig og ladet skade ske. Jeg har også været usømmelig i ord og gerninger, har yppet kiv med de andre i min stilling, jeg har knurret og bandet mod min husmoder o.s.v. Alt dette gør mig ondt, og jeg beder om Guds tilgivelse; jeg vil forbedre mig.” En husfader eller husmoder kan sige som så: “Særlig bekender jeg for dig, at jeg ikke trofast har opdraget mine børn, husfolk og min hustru til Guds ære. Jeg har bandet, givet et dårligt eksempel med usømmelige ord og gerninger, voldt min nabo skade og talt ondt om ham, jeg har solgt for dyrt, givet forfalskede og ikke fuldvægtige varer” - og hvad mere han har gjort mod Guds bud og den stilling, han er i, o.s.v. Men om nogen ikke skulle finde sig tynget af sådanne eller af større synder, skal han ikke være bekymret eller søge efter andre synder, ikke heller opdigte nogle og derved gøre en pinebænk ud af skriftemålet, men du skal fortælle en eller to, som du ved af. Altså: “Særligt bekender jeg, at jeg en gang har bandet og ligeså en gang været hensynsløs i mine ord, en gang forsømt at... o.s.v.” Og lad det så være nok.
Men ved du slet ikke af nogen synd (det er dog næppe muligt), så nævn heller ikke noget særligt, men modtag tilgivelsen på det almindelige skriftemål, som du aflægger for Gud over for skriftefaderen. Så skal skriftefaderen sige: “Gud være dig nådig og styrke din tro. Amen.” Derefter siger skriftefaderen: “Tror du også, at min tilgivelse er Guds tilgivelse?” “Ja.” Derpå skal han sige: “Det skal ske dig, som du troede. Og på vor Herres Jesu Kristi befaling tilgiver jeg dig dine synder i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen! Gå bort med fred.” Men den, som har store samvittighedskvaler eller er bedrøvet og anfægtet, vil en skriftefader nok vide at trøste med flere bibelord og opmuntre ham til troen. Dette skal kun være en sædvanlig måde at skrifte på.
Vedtægterne
§1 Navn
Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune.
§2 Grundlag
Menigheden er forpligtet på:
a) de bibelske skrifter i Gammel og Ny testamente, som Guds inspirerede, fuldt troværdige åbenbaringsord. Med de bibelske skrifter menes den autoriserede danske udgave fra 1992 eller ældre.
b) de oldkirkelige bekendelser (den apostolske, den nikæno-konstantinopolitanske og den athanasianske) og de reformatoriske bekendelsesskrifter (den augsburgske bekendelse og Luthers lille katekismus).
a) de bibelske skrifter i Gammel og Ny testamente, som Guds inspirerede, fuldt troværdige åbenbaringsord. Med de bibelske skrifter menes den autoriserede danske udgave fra 1992 eller ældre.
b) de oldkirkelige bekendelser (den apostolske, den nikæno-konstantinopolitanske og den athanasianske) og de reformatoriske bekendelsesskrifter (den augsburgske bekendelse og Luthers lille katekismus).
§3 Formål
Menighedens formål er at være et åbent kristent fællesskab, hvor mennesker uanset baggrund kan møde ordet fra Gud. Gennem forkyndelse, undervisning og sakramenter skal budskabet om Jesus formidles, så mennesker kommer til tro og lever et liv i efterfølgelse af ham. Dette liv næres af den kraft Gud giver i samværet med Ham, og menighedens hele virke er at opmuntre til og støtte dette samliv, så den enkelte udvikler sig i tro, kærlighed og tjeneste. Derved bliver menigheden som fællesskab og medlemmerne hver for sig, sat i stand til at tjene medmennesker gennem omsorg og vidnesbyrd.
§4 Organisation
Menigheden er en selvstændig evangelisk luthersk frimenighed. Menigheden er en del af ”Evangelisk Luthersk Netværk.”
§5 Medlemskab
Stk. 1. Almene forhold
a) Medlemmer deltager normalt i menighedens liv gennem gudstjenester og årsmøder. Ethvert medlem bidrager ud fra sine muligheder, evner og nådegaver til at virkeliggøre menighedens formål inden for menighedens grundlag.
b) Et medlem skal være fyldt 18 år for at have stemmeret.
c) Et medlem hæfter ikke for Skive Bykirkes forpligtelser.
Stk. 2. Optagelse
a) Optagelse som medlem sker for udøbte gennem dåb i menigheden (punkt b) og for døbte gennem ansøgning (punkt c-e).
b) Optagelse gennem dåb aftales med menighedsledelsen.
c) En ansøger skal være døbt med den kristne dåb i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, og skal bekende sig til den kristne tro i lære og liv.
d) En ansøger skal være bekendt med menighedens vedtægter og skal kunne identificere sig med menighedens formål og grundlag. Menighedens vedtægter og indmeldelsesblanket udleveres af menighedsledelsen.
e) En ansøger har i forbindelse med optagelsen en uformel samtale med repræsentanter for menighedsledelsen.
f) Medlemskabet omfatter hjemmeboende børn under 18 år.
Stk. 3. Udmeldelse
a) Udmeldelse af menigheden sker skriftligt til menighedsledelsen.
b) Kommer et medlem i permanent modstrid med menigheden eller de betingelser, som vedkommende er optaget på, kan menighedsledelsen ophæve den pågældendes medlemskab. Dette skal gøres skriftligt og begrundet. Medlemmet kan inden 4 uger begære et konfliktråd nedsat bestående af parterne (ledelse hhv. medlem) samt bisiddere for begge parter. Menighedsledelsen har som øverste myndighed den endelige afgørelse.
a) Medlemmer deltager normalt i menighedens liv gennem gudstjenester og årsmøder. Ethvert medlem bidrager ud fra sine muligheder, evner og nådegaver til at virkeliggøre menighedens formål inden for menighedens grundlag.
b) Et medlem skal være fyldt 18 år for at have stemmeret.
c) Et medlem hæfter ikke for Skive Bykirkes forpligtelser.
Stk. 2. Optagelse
a) Optagelse som medlem sker for udøbte gennem dåb i menigheden (punkt b) og for døbte gennem ansøgning (punkt c-e).
b) Optagelse gennem dåb aftales med menighedsledelsen.
c) En ansøger skal være døbt med den kristne dåb i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, og skal bekende sig til den kristne tro i lære og liv.
d) En ansøger skal være bekendt med menighedens vedtægter og skal kunne identificere sig med menighedens formål og grundlag. Menighedens vedtægter og indmeldelsesblanket udleveres af menighedsledelsen.
e) En ansøger har i forbindelse med optagelsen en uformel samtale med repræsentanter for menighedsledelsen.
f) Medlemskabet omfatter hjemmeboende børn under 18 år.
Stk. 3. Udmeldelse
a) Udmeldelse af menigheden sker skriftligt til menighedsledelsen.
b) Kommer et medlem i permanent modstrid med menigheden eller de betingelser, som vedkommende er optaget på, kan menighedsledelsen ophæve den pågældendes medlemskab. Dette skal gøres skriftligt og begrundet. Medlemmet kan inden 4 uger begære et konfliktråd nedsat bestående af parterne (ledelse hhv. medlem) samt bisiddere for begge parter. Menighedsledelsen har som øverste myndighed den endelige afgørelse.
§6 Generalforsamling
Stk. 1. Ordinær generalforsamling
Generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af november måned. Generalforsamlingen indkaldes af daglig ledelse med mindst seks ugers varsel, dagsorden udsendes mindst fire uger før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt være daglig ledelse i hænde senest to uger før generalforsamlingen. Forslag til kandidater til ledelsen, skal skriftligt være daglig ledelse i hænde senest to uger før generalforsamlingen. Kandidater skal være villige til at opstille.
Dagsorden for ekstraordinær generalforsamling 11.december 2016 Side 1 af 2
Forslag til behandling samt forslag til kandidater må gerne offentliggøres af ledelsen via Skive Bykirkes “Google-gruppe” eller tilsvarende kommunikationsforum.
Stk. 2. Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, hvis mindst 2/3 af menighedsledelsen eller mindst 1/3 af menighedens stemmeberettigede medlemmer ønsker det. Forslag, der ønskes behandlet, skal fremgå af anmodningen om ekstraordinær generalforsamling. Ekstraordinære generalforsamlinger indkaldes af daglig ledelse med mindst to ugers varsel. Dagsorden udsendes mindst en uge før. Mellem ordinær og ekstraordinær eller mellem to ekstraordinære generalforsamlinger skal gå mindst tre uger.
Stk. 3. Afstemning
Afgørelser ved afstemning afgøres ved absolut stemmeflertal af de fremmødte. I tilfælde af stemmelighed ved valg foretages omvalg, og ved fortsat stemmelighed trækkes lod. Alle valg af personer sker ved skriftlig afstemning, og alle øvrige afstemninger skal være skriftlige, såfremt ét stemmeberettiget medlem ønsker det. Evt. fuldmagt skal være skriftlig, og hvert fremmødt stemmeberettiget medlem kan højst have fuldmagt fra to medlemmer. Der kan stemmes pr. brev om forslag, som er udsendt før generalforsamlingen.
Stk. 4. Ændring af vedtægt
Ændring af menighedens vedtægter kræver tilslutning fra mindst 2/3 af menighedslederne og mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer på to på hinanden følgende generalforsamlinger. Vedtægterne kan dog ikke ændres i strid med § 2 og § 3.
Stk. 5. Dagsorden
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde nedenstående punkter, og referat fra mødet skal efter ønske kunne udleveres eller sendes til alle stemmeberettigede medlemmer senest 2 uger efter generalforsamlingen, og vil i øvrigt være tilgængelig på Skive Bykirkes ”Google-gruppe” eller tilsvarende kommunikationsforum.
- Valg af dirigent
- Valg af sekretær
- Årsberetning fra menighedsledelsen
- Beretning fra udvalgene
- Fremlæggelse og godkendelse af regnskab for det aktuelle år. Regnskabsåret er 1/11- 31/10.
- Indkomne forslag
- Valg af menighedsledere
- Valg af revisor
- Eventuelt
Genvalg af 2 revisorer kan finde sted. Daglig ledelse eller menighedsledelse kan ikke være revisor
Stk. 6. Konstituering
Den valgte menighedsledelse konstituerer sig umiddelbart efter afholdt generalforsamling, med valg af formand, næstformand og kasserer. Kasserer kan i fornødent omfang vælges blandt medlemmerne uden for menighedsledelsen.
Generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af november måned. Generalforsamlingen indkaldes af daglig ledelse med mindst seks ugers varsel, dagsorden udsendes mindst fire uger før generalforsamlingen. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt være daglig ledelse i hænde senest to uger før generalforsamlingen. Forslag til kandidater til ledelsen, skal skriftligt være daglig ledelse i hænde senest to uger før generalforsamlingen. Kandidater skal være villige til at opstille.
Dagsorden for ekstraordinær generalforsamling 11.december 2016 Side 1 af 2
Forslag til behandling samt forslag til kandidater må gerne offentliggøres af ledelsen via Skive Bykirkes “Google-gruppe” eller tilsvarende kommunikationsforum.
Stk. 2. Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, hvis mindst 2/3 af menighedsledelsen eller mindst 1/3 af menighedens stemmeberettigede medlemmer ønsker det. Forslag, der ønskes behandlet, skal fremgå af anmodningen om ekstraordinær generalforsamling. Ekstraordinære generalforsamlinger indkaldes af daglig ledelse med mindst to ugers varsel. Dagsorden udsendes mindst en uge før. Mellem ordinær og ekstraordinær eller mellem to ekstraordinære generalforsamlinger skal gå mindst tre uger.
Stk. 3. Afstemning
Afgørelser ved afstemning afgøres ved absolut stemmeflertal af de fremmødte. I tilfælde af stemmelighed ved valg foretages omvalg, og ved fortsat stemmelighed trækkes lod. Alle valg af personer sker ved skriftlig afstemning, og alle øvrige afstemninger skal være skriftlige, såfremt ét stemmeberettiget medlem ønsker det. Evt. fuldmagt skal være skriftlig, og hvert fremmødt stemmeberettiget medlem kan højst have fuldmagt fra to medlemmer. Der kan stemmes pr. brev om forslag, som er udsendt før generalforsamlingen.
Stk. 4. Ændring af vedtægt
Ændring af menighedens vedtægter kræver tilslutning fra mindst 2/3 af menighedslederne og mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer på to på hinanden følgende generalforsamlinger. Vedtægterne kan dog ikke ændres i strid med § 2 og § 3.
Stk. 5. Dagsorden
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde nedenstående punkter, og referat fra mødet skal efter ønske kunne udleveres eller sendes til alle stemmeberettigede medlemmer senest 2 uger efter generalforsamlingen, og vil i øvrigt være tilgængelig på Skive Bykirkes ”Google-gruppe” eller tilsvarende kommunikationsforum.
- Valg af dirigent
- Valg af sekretær
- Årsberetning fra menighedsledelsen
- Beretning fra udvalgene
- Fremlæggelse og godkendelse af regnskab for det aktuelle år. Regnskabsåret er 1/11- 31/10.
- Indkomne forslag
- Valg af menighedsledere
- Valg af revisor
- Eventuelt
Genvalg af 2 revisorer kan finde sted. Daglig ledelse eller menighedsledelse kan ikke være revisor
Stk. 6. Konstituering
Den valgte menighedsledelse konstituerer sig umiddelbart efter afholdt generalforsamling, med valg af formand, næstformand og kasserer. Kasserer kan i fornødent omfang vælges blandt medlemmerne uden for menighedsledelsen.
§7 Ledelse
Stk. 1. Menighedsledelse
a) Menighedsledelsen består af tre eller fem mænd, som vælges af menighedens medlemmer efter en nærmere angivet valgprocedure. Deres funktionsperiode er to år. Henholdsvis en og to (eller to og tre) personer er på valg hvert andet år. Genvalg kan finde sted.
b) Menighedsledelsen bemyndiges af menigheden til at være menighedens øverste myndighed. Den har det overordnede åndelige ansvar for menighedens liv og lære og det endelige ansvar for hele menighedens virksomhed. Talen i gudstjenesten varetages af mænd, kaldet af menighedsledelsen.
c) Minimum 5 stemmeberettigede medlemmer kan stille et mistillidsvotum til menighedsledelsen. Et mistillidsvotum skal vedtages af minimum 2/3 af samtlige stemmeberettigede medlemmer på to på hinanden følgende generalforsamlinger inden for 4 uger. Vedtages forslaget fratræder den samlede menighedsledelse.
d) En menighedsleder skal opfylde de bibelske krav til åndelige ledere og skal ved underskrift erklære sig i overensstemmelse med menighedens grundlag og formål som formuleret i § 2 og § 3 med bilag. En menighedsleder kan ikke være medlem af Folkekirken.
e) Menighedsledelsen holder egne møder og konstituerer sig for et år ad gangen med formand og næstformand på dens første møde efter hvert ordinære generalforsamling. Beslutninger træffes normalt i enighed; i tilfælde af afstemning afgøres en sag ved absolut flertal. Beslutning om ophævelse af et medlems medlemskab skal ske i enighed.
f) Hvis en menighedsleder træder ud af ledelsen mellem to generalforsamlinger, kan den øvrige ledelse supplere sig selv med et midlertidigt medlem frem til førstkommende ordinære generalforsamling.
g) En ansat præst i menigheden
- er en mand
- er medlem af menighedsledelsen
- har ikke stemmeret i menighedsledelsen
Stk. 2. Daglig ledelse
a) Daglig ledelse er ansvarlig for menighedens daglige drift.
b) Daglig ledelse består af ansatte præster. Daglig ledelse kan udvides med ansatte medarbejdere, hvor ansvaret for den daglige drift indgår i ansættelseskontrakten.
c) Ansatte præster aflægger ved menighedsledelsens møder rapport til menighedsledelsen om menighedens drift.
Stk. 3. Udvalg
a) Udvalgene nedsættes efter behov, til udførelse af opgaver som menighedsledelsen skønner nødvendige.
b) Menighedsledelsen afgør nødvendigheden af, om et udvalg skal føre protokol.
Stk. 4. Ansættelse
Beslutning om lønnede ansættelser sker i menighedsledelsen efter forudgående princip-godkendelse på en generalforsamling, evt. på en ekstraordinær generalforsamling.
a) Menighedsledelsen består af tre eller fem mænd, som vælges af menighedens medlemmer efter en nærmere angivet valgprocedure. Deres funktionsperiode er to år. Henholdsvis en og to (eller to og tre) personer er på valg hvert andet år. Genvalg kan finde sted.
b) Menighedsledelsen bemyndiges af menigheden til at være menighedens øverste myndighed. Den har det overordnede åndelige ansvar for menighedens liv og lære og det endelige ansvar for hele menighedens virksomhed. Talen i gudstjenesten varetages af mænd, kaldet af menighedsledelsen.
c) Minimum 5 stemmeberettigede medlemmer kan stille et mistillidsvotum til menighedsledelsen. Et mistillidsvotum skal vedtages af minimum 2/3 af samtlige stemmeberettigede medlemmer på to på hinanden følgende generalforsamlinger inden for 4 uger. Vedtages forslaget fratræder den samlede menighedsledelse.
d) En menighedsleder skal opfylde de bibelske krav til åndelige ledere og skal ved underskrift erklære sig i overensstemmelse med menighedens grundlag og formål som formuleret i § 2 og § 3 med bilag. En menighedsleder kan ikke være medlem af Folkekirken.
e) Menighedsledelsen holder egne møder og konstituerer sig for et år ad gangen med formand og næstformand på dens første møde efter hvert ordinære generalforsamling. Beslutninger træffes normalt i enighed; i tilfælde af afstemning afgøres en sag ved absolut flertal. Beslutning om ophævelse af et medlems medlemskab skal ske i enighed.
f) Hvis en menighedsleder træder ud af ledelsen mellem to generalforsamlinger, kan den øvrige ledelse supplere sig selv med et midlertidigt medlem frem til førstkommende ordinære generalforsamling.
g) En ansat præst i menigheden
- er en mand
- er medlem af menighedsledelsen
- har ikke stemmeret i menighedsledelsen
Stk. 2. Daglig ledelse
a) Daglig ledelse er ansvarlig for menighedens daglige drift.
b) Daglig ledelse består af ansatte præster. Daglig ledelse kan udvides med ansatte medarbejdere, hvor ansvaret for den daglige drift indgår i ansættelseskontrakten.
c) Ansatte præster aflægger ved menighedsledelsens møder rapport til menighedsledelsen om menighedens drift.
Stk. 3. Udvalg
a) Udvalgene nedsættes efter behov, til udførelse af opgaver som menighedsledelsen skønner nødvendige.
b) Menighedsledelsen afgør nødvendigheden af, om et udvalg skal føre protokol.
Stk. 4. Ansættelse
Beslutning om lønnede ansættelser sker i menighedsledelsen efter forudgående princip-godkendelse på en generalforsamling, evt. på en ekstraordinær generalforsamling.
§8 Tegningsret
Stk. 1. Formand og næstformand for menighedsledelsen, eller i en af disses fravær en anden menighedsleder, repræsenterer sammen menigheden i alle forhold, og deres underskrift forpligter menigheden juridisk.
Stk. 2. Indgåelse af lejemål, optagelse af lån, samt køb eller salg af fast ejendom skal godkendes af en generalforsamling, evt. ved afholdelse af en ekstraordinær generalforsamling.
Stk. 3. Tegningsret kan ved fuldmagt underskrevet af formand og næstformand, overdrages til et medlem af Skive Bykirke i særlige tilfælde og hvor det skønnes nødvendigt.
Stk. 2. Indgåelse af lejemål, optagelse af lån, samt køb eller salg af fast ejendom skal godkendes af en generalforsamling, evt. ved afholdelse af en ekstraordinær generalforsamling.
Stk. 3. Tegningsret kan ved fuldmagt underskrevet af formand og næstformand, overdrages til et medlem af Skive Bykirke i særlige tilfælde og hvor det skønnes nødvendigt.
§9 Opløsning
Stk. 1. Opløsning af menigheden skal besluttes af mindst 2/3 af menighedslederne og mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer på to på hinanden følgende generalforsamlinger afholdt med mindst tre ugers mellemrum.
Stk. 2. I tilfælde af opløsning af menigheden tilfalder menighedens midler Evangelisk Luthersk Netværk.
Stk. 2. I tilfælde af opløsning af menigheden tilfalder menighedens midler Evangelisk Luthersk Netværk.
§10 ELN's begravelseshjælp
Stk. 1. ELNs begravelseshjælp bygger på et solidarisk genforsikringsprincip mellem medlemsmenig- hederne.
Medlemmer i medlemsmenighederne betaler ikke kirkeskat, og kan derfor heller ikke gøre brug af de goder, som kun Folkekirkemedlemmer der betaler kirkeskat, har.
Stk. 2. Den udbetalte begravelseshjælp skal dække de ekstraudgifter der er, i forbindelse med begravelse eller bisættelse, som ellers dækkes via kirkeskatten. Medlemsmenighederne modtager et beløb fra ELNs begravelseshjælp når et medlem af menigheden begraves eller bisættes. Dette beløb bruges af medlemsmenigheden til at dække ekstraudgifterne for boet efter afdøde.
Stk. 2. Den udbetalte begravelseshjælp skal dække de ekstraudgifter der er, i forbindelse med begravelse eller bisættelse, som ellers dækkes via kirkeskatten. Medlemsmenighederne modtager et beløb fra ELNs begravelseshjælp når et medlem af menigheden begraves eller bisættes. Dette beløb bruges af medlemsmenigheden til at dække ekstraudgifterne for boet efter afdøde.